​Energimærke – få gennemgået din boligs energimæssige tilstand

Skal du sælge, udleje eller købe en bolig, kræver det et gyldigt energimærke af boligen. En energimærkning er lovpligtig i forbindelse med en bolighandel, og det er sælger, som har pligt til at få udarbejdet et energimærke.

Som energimærkekonsulenter udfører vi energimærkninger af boliger. Vi har mange års erfaring, så du kan trygt kontakte os, hvis din bolig skal energimærkes.

Formålet med et energimærke

​Det primære formål med et energimærke er at synliggøre de muligheder, der er for besparelser på energiforbruget. Hos bygningssagkyndig.dk energimærker vi følgende:

  • ​​enfamilies huse
  • ​rækkehuse
  • sommerhuse
  • ​fler-familiehuse
  • etageboliger
  • nybyggeri

Vi udfører desuden energirammeberegninger i forbindelse med opførelse af nyt byggeri, tilbygninger mv.

Med en bygning i lavenergiklasse 2015 får du en bygning, som ikke er energimæssig forældet om blot få år, og som har et betydeligt lavere energiforbrug sammenlignet med en BR10 bolig.

For en ny lavenergi klasse 2015 bolig på 150 m² vil kravet til energirammen være et energiforbrug på max 36,7 kWh/m²/år. I tallet er indregnet forbrug til opvarmning, varmt vand, ventilation og køling, men ikke til husholdningens forbrug af el til eksempelvis hvidevarer og lys.

I klasse 2015 er de skærpede krav til bygningens tæthed fastsat til at være 1,0 liter/sek. pr. m² ved trykprøvning med 50 Pa.

Hvad er energirammeberegninger?​

​Energirammen for boliger er det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Belysning regnes ikke med i boliger. Energirammen er en sammenvejning af bygningens energimæssige tilstand idet der tages hensyn til bl.a.:

  • Bygningens klimaskærm
  • Bygningens placering og orientering, herunder dagslys og udeklima
  • Varmeanlæg og varmtvandsforsyning
  • Bygningens varmeakkumulerende egenskaber
  • Eventuelt ventilationsanlæg
  • Solindfald og solafskærmning
  • Naturlig ventilation
  • Det planlagte indeklima

Energirammen er gældende ​for nybyggeri ​samt for tilbygninger og ændret anvendelse af eksisterende byggeri.

Ønsker du at vide mere energimærke og om os som bygningssagkyndige og den rådgivning, som vi kan tilbyde, så kontakt os på telefon 2613 2514 eller via vores kontaktformular.

Brug nedenstående kontaktformular eller ring venligst på 2613 2514 hvis du ønsker et tilbud

Jeg er interesseret










Kontakt mig vedrørende

Kontaktinformation:
 
 
 
Ejendommens beliggenhed
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt