Tæthedsprøvning ved hjælp af en BlowerDoor (blowerdoortest)

BlowerDoor test

Test tætheden i dit hus med en tæthedskontrol

I de senere år har vi i Danmark haft stigende fokus på energiforbruget i vores boliger. Og ikke mindst har der været fokus på, hvordan vi kan reducere vores energiforbrug. Derfor har energimærkning af boliger, der sælges, været et lovkrav siden 1997. Og siden 2006 har der også været lovkrav om, at tætheden i nye huse skal kontrolleres. Det kan man gøre med en tæthedstest, også kaldet en blower door-test.

Et utæt hus er dyrt at varme op

Man tester tætheden i et hus ved hjælp af en særlig ventilator, der blæser luft ind i huset og skaber overtryk inde i det. Ved at måle, hvor meget luft der skal blæses ind i huset for at holde overtrykket konstant, får man et mål for husets tæthed.

Et utæt hus er dyrt at varme op, fordi varmen slipper ud, og derfor har utætheden i vores boliger betydning for energiforbruget. Derudover er et utæt hus ikke så behageligt at bo i, fordi vægge og gulve vil være kolde at røre ved og gå på.

Endelig kan utætte hus også giver problemer med kondens, der kan give råd og skimmelsvamp. Der er altså mange gode grunde til at sørge for, at dit hus er tæt.

Tæthedstest af gamle huse

Der er kun lovkrav om tæthedstest af nybyggede huse. Men man kan også sagtens teste tætheden i et ældre hus. Har du et gammelt hus – og synes du, at varmeregningen er usædvanlig stor – kan det være en god idé at få tjekket tætheden med en blower door-test.

Testen kan vise, hvor utæt dit hus er. Det er selvfølgelig nyttig viden. Men hvis du virkelig skal kunne bruge det til noget, har du brug for at vide, hvor utæthederne er. Det kan du blandt andet finde ud af ved at supplere blower door-testen med en termografering.

Ønsker du at vide mere om os som bygningssagkyndige og den rådgivning, som vi kan tilbyde, så kontakt os på telefon 2618 1227 eller via vores kontaktformular.

Brug nedenstående kontaktformular eller ring venligst på 2618 1227 hvis du ønsker et tilbud

Jeg er interesseret










Kontakt mig vedrørende

Kontaktinformation:
 
 
 
Ejendommens beliggenhed
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt